Næsten alle gallakjoler skal tilrettes for at få det flotteste resultat. Kjolen skal ikke kun sidde godt den første time, den skal sidde godt hele aftenen. Dette kan vi hjælpe med.
Ofte er det justeringer af længden eller en indsyning ved bryst og talje der skal til. Dog kan man være ude for at der skal gøres noget mere drastisk ved kjolen. f.eks. hvis man er gravid eller hvis man har tabt sig meget efter købet af kjolen.
Vi er klar til at gøre hvad vi kan, for at få kjolen til at sidde perfekt. Herunder kan du finde step by step guide til fitting af din kjole.
Booking af tid
Når du skal booke tide er det vigtigt du ringer i god tid, jo tidligere du ringer jo større chance er der for at du får de tider der passer dig bedst.
Vi gør altid vores bedste for at finde de bedste tider og vi oplever ofte at kunden booker tid umiddelbart efter hun har købt kjolen. Så vær ude i god tid, når du booker tid.
Du kan booke tider ved at ringe til os eller skrive til os over Facebook
Tilretning
Tilretning bookes 4-6 uger før festen, i nogens tilfælde ligger tilretning tættere på festen.
Tilretningen kan ligge tættere på festen hvis:
- Ringer sent for at lave en booking (der vil være få tider at få)
- Du er gravid *
* Er du gravid er det meget vigtig du informere os om det, da vi skal tage højde for maven og barm.
Der sker jo rigtig meget med kroppen igennem en graviditet, derfor vil tilretningen som gravid ligge 14 dage før festen.
Når du kommer til tilretning er der ting du skal huske:
- Sko
- BH
- Shapewear
Selve tilretningen foregår ved at du starter med at komme i kjolen.
Derefter begynder vi at snakke om hvad der skal laves. Vi får sat nåle i – riet kjolen til og tjekker vi har husket det hele og kjolen sidder.
Når kjolen sidder som den skal og længden passer kommer du af kjolen. Mens du kommer af kjolen og i tøjet beregner vi en pris til dig.
Prisen du får er en fast pris, med mindre vi siger andet til dig.
Det kan f.eks. være svært at give en fast pris på blonde og perle arbejde, der får du en minimum og maximum pris, det vil aldrig overstige maximum men kan godt blive lavere end minimum. Afregning sker først når du henter kjolen til booket afhentning.
Arbejdet på systuen
Når vi får din kjole på systuen er vi meget omhyggelige med at tage mål og lave stryge kanter inden vi fjerner nålene.
Vi har alle vores forskellige spidskompetencer og prøver så vidt muligt at lave det vi hver især er bedst til på kjolen.
Når vi arbejder på din kjole prøver vi at lave det så tæt på originalt som muligt og hvis vi kan undgå at klippe i eller klippe noget af kjolen, så vi næsten altid kan sy kjolen tilbage til udgangspunktet. Det eneste sted på kjolen hvor vi ikke kan undgå at klippe af er længden, det er en nødvendighed da vi ellers ikke kan lave et flot resultat.
Afhentning
Til afhentning skal du i kjolen hvor vi tjekker at alt er som det skal være, hvis der er noget der skal justeres, laver vi det oftest samme dag. Vi anbefaler derfor at man ikke lægger vigtige planer samme dag som afhentning, hvis nu det skulle trække ud.
Til afhentning er det også meget vigtigt du husker alt tilbehør som du havde med til tilretning som f.eks. sko, BH m.m.
Når vi har tjekket at din kjole sidder perfekt og eventuelt har fået lavet de sidste justeringer kommer du af kjolen. Der damper vi den op så den står knivskarp til festen inden vi pakker den sammen til hjemtransporten.
Tips og tricks
- Gå skoene godt til
- Hvis kjolen har fået lidt krøl på hjemtransporten kan du: Glatte kjolen ved at hænge den ud på badeværelset, mens du er i et varmt bad, dampen kan gøre underværker. Du kan også med fordel bruge en damper hvilket er mest effektiv
- Du kan med fordel spraye din kjole med antistatisk spray som vil give kjolen et mere naturligt fald. Det kan f.eks. købes i Zizzi, Magasin, Salling og Stof & Stil
- Hvis du har en strop der vil glide ned af skulderen eller en blonde det falder sammen kan du med fordel købe en rulle dobbelt klæbende hud tape. Det hjælper med at holde det lidt på plads, det kan f.eks. købes ved Femilet og andre lingeri butikker